Hotel Sinabung Hills Berastagi ligger i det grønne højland lige udenfor Berastagi, hvor der venter frisk bjergluft og udsigt til områdets vulkaner. Hotellet strækker sig over store, åbne plæner med høje træer, blomstrende bede og små stier, som giver stedet en afslappet og indbydende atmosfære.
Du bor som udgangspunkt i et superior-værelse, som er lyst og rummeligt med træmøbler og store vinduer, der åbner mod bjergene eller hotellets grønne have. Her får du et behageligt ophold med skrivebord, tv, wi-fi, garderobe, myggenet og mulighed for at lave te og kaffe. Badeværelset har bruser og gratis toiletartikler.
Hotellets poolområde ligger centralt i haven og er omgivet af grønne træer og planter, og her er god plads til at slappe af mellem udflugterne. I haven finder du også en basketbane og et udendørs legeområde til børn, så der er mulighed for både leg og aktivitet, hvis I rejser som familie.
Restauranten serverer retter fra det lokale Karo-højland samt internationale klassikere.
Når aftenen bliver køligere, vælger mange at sidde udenfor og nyde roen og den klare bjergluft.
Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.