ForsideMercure Bali Sanur Resort

Mercure Bali Sanur Resort

Sanur, Bali

Mercure Bali Sanur Resort ligger direkte ud til en af Sanurs allerbedste strande – en rolig, bred sandstrand med lavt vand og skygge fra palmerne. Resortet breder sig over fem hektar tropisk have med svajende palmer og små stier, der snor sig mellem balinesiske bygninger med traditionelle alang alang-tage. Her bor du i fredelige omgivelser, men stadig tæt på Sanurs hyggelige gågade med caféer, butikker og restauranter.

Du bor som standard i et af hotellets deluxe-værelser, som ligger i lavt byggeri spredt ud over området. Værelserne er 40 m² store og har enten kingsize-seng eller to enkeltsenge. Indretningen er enkel med mørke træmøbler, klinkegulv og afdæmpede farver, der skaber en rolig atmosfære. Alle værelser har aircondition, tv, wi-fi, minibar, kaffe- og tefaciliteter samt værdiboks. Badeværelset har bruser og hårtørrer. Fra den store, private balkon eller terrasse har du udsigt til hotellets tropiske have med palmer og blomstrende buske. Nogle af værelserne har dør ind til naboværelset og egner sig derfor godt til familier, der rejser sammen.

Resortet har to store poolområder: Sahadewa Pool, som ligger i haven og har en separat børnepool, der gør den oplagt til familier, og Nakula Pool, som ligger helt ned til stranden med fri udsigt til havet. Ved Nakula Pool finder du også den afslappede The Breeze Bar, hvor du kan nyde tropiske cocktails, friske kokosnødder, kolde øl og lette snacks i skyggen af høje træer. Ved Sahadewa Pool ligger Sahadewa Bar, som serverer snacks, forfriskninger og cocktails i løbet af dagen.

Vil du forkæle dig selv under dit ophold, kan du bestille en balinesisk behandling i hotellets Sanjivani Spa, som tilbyder massage, ansigtsbehandlinger og wellness i rolige omgivelser. Du kan også starte dagen med yoga eller udfordre rejsefællen til en kamp på hotellets egen tennisbane. Der er desuden mulighed for volleyball, bordtennis og leje af cykler, hvis du vil på opdagelse i området.

Når appetitten melder sig, byder resortet på flere gode muligheder. Hovedrestauranten Pandawa Restaurant serverer en varieret morgenbuffet med både internationale retter, friskbagte lækkerier og omeletstation. Til frokost og aften byder menukortet på alt fra friske salater til saftige sirloin steaks og friskfanget seafood.

Flere gode spisesteder ligger i gåafstand, og strandpromenaden indbyder til aftensture i det bløde lys fra lanterner og solnedgang.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14