Oplev Kanazawa efter mørkets frembrud på en stemningsfuld aftenstur, hvor du udforsker byens historiske geishakvarterer og nyder et traditionelt japansk måltid i autentiske omgivelser.
På egen hånd finder du vej til busstoppestedet Hashiba-cho, hvor du møder din guide. Her begynder turen med en introduktion til Kanazawas rige historie. Byen har formået at bevare sin oprindelige arkitektur og byplan fra Edo-perioden, og en spadseretur gennem de stemningsfulde gader føles som et skridt tilbage i tiden.
Guiden fører dig gennem to af byens smukkeste geishakvarterer, hvor lanternerne kaster et gyldent skær over de traditionelle træhuse. Her fortæller guiden levende historier om områdets fortid og om geishaernes liv, deres kunstneriske kunnen og rollens betydning i datidens samfund. Du får en spændende indsigt i, hvordan kvartererne blev udvalgt som byens underholdningsområder, ofte beliggende tæt på templer, helligdomme og slottet, hvor de travleste dele af byen foldede sig ud.
Aftenen afrundes på en lokal restaurant, hvor du bliver budt på et traditionelt japansk måltid, der består af en fuld menu med flere små retter ledsaget af en valgfri drik. Under måltidet forklarer guiden menuens mange delikate elementer og deres kulturelle betydning.
Herefter slutter turen, men har du lyst, kan du på egen hånd fortsætte rundt i Kanazawas historiske atmosfære, mens natten og lanternerne vækker fortiden til live.
Varighed: Ca. 2,5 timer
Gruppestørrelse: Max. 12 personer.
Bemærk: Gennemføres ikke ons-tors.
Turen kan foregå sammen med andre end TourCompass’ egne gæster.
Vi anbefaler, at turen bookes i forbindelse med bestilling af rejsen.

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.