TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideShirakawa-go, UNESCO verdensarv i de japanske alper

Shirakawa-go, UNESCO verdensarv i de japanske alper


På denne tur vil du opleve den enestående og maleriske bjergby Shirakawa-go, der ligger ved de japanske alper. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste og er berømt for sine traditionelle og usædvanlige stråtækte huse også kendt som ”gassho-zukuri”, der betyder ”bedende hænder”. Husene har fået sit navn på grund af deres form med stejle hustage, der ligner to foldede hænder. Tagene isolerer mod vinterkulden og er lavet, så de kan modstå de store mængder sne, der falder i regionen om vinteren.

Turen starter kl. 9.30 ved Kanazawa Station. Bussen holder ved busholdepladsen ved ”West Gate”, hvorfra du køres ca. 90 minutter frem til Shirakawa-go.

Velfremme i Shirakawa-go besøger du Gassho-museet, hvor du får en god forståelse for den særlige gassho-zukuri-byggestil. Dernæst køres du hen til et observationsdæk, hvor du kan nyde den flotte udsigt over Shirakawa-go, der ligger i en malerisk dal.

Du får herefter tid til at udforske den hyggelige landsby på egen hånd. Landskabet er utroligt smukt, og en gåtur rundt i landsbyen er både hyggelig, afslappende og betagende. Du kan bl.a. komme ind at se flere af husene indvendigt og der findes også fine, små souvenirbutikker rundt omkring.

En god frokost, lavet på lokale råvarer, er inkluderet i prisen og nydes i et af husene, som er lavet om til restaurant.

Efter en dejlig dag, går turen tilbage til busstationen i Kanazawa, hvor du ankommer ca. kl. 15.30.

Varighed: ca. 6 timer.

 

Bemærk at du selv skal finde hen til opsamlingsstedet ved busstationen i Kanazawa. Informationer om hvordan du kommer derhen, får du i din velkomstpakke, som du modtager ved ankomst i Japan.

Denne udflugt kan foregå med andre end TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  990 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14