Forestil dig, at du sidder på din egen store træterrasse udenfor dit telt i Masai Mara. Du kan høre flodhestene slås nede i Mara-floden.
Hele dagen har du været på gamedrive i Masai Mara, men nu sidder du bare og slapper og nyder lydene af bushen. Dit telt er indrettet som et safaritelt, men på den luksuriøse måde. Her er kanvasvægge og bløde senge samt eget badeværelse med varmt vand. Campen har i alt 30 af den slags luksustelte.
Måske blunder du lidt der på terrassen. Om natten kan man nemlig tydeligt høre alle dyrelydene gennem kanvas-væggen, så du var måske vågen et par gange i løbet af natten. Men hvem vil ikke gerne vågne ved, at løverne brøler i det fjerne?
Det kan være, du foretrækker en tur i poolen for at blive frisket op inden solnedgangsdrinken i baren efterfulgt af middag.
Uanset hvad, så er du midt i det hele på Ashnil Mara – lidt midt i naturen.
| Standard Room | Pr. person fra: 1.495 kr. |
| Standard Room | Pr. person fra: 1.535 kr. |
| Standard Room | Pr. person fra: 840 kr. |
Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.