TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideCykeltur - rismarker, lokalt liv og Moon Hill

Cykeltur - rismarker, lokalt liv og Moon Hill


Du bliver hentet på hotellet og bliver fulgt til startstedet for dagens cykeltur. Når cyklerne er blevet justeret, og du har fået udleveret cykelhjelm, starter cykelturen, der foregår i et roligt tempo på en flad strækning.

Yangshuo er et cykelparadis med gode landsbystier, der fører gennem nogle af de mest fantastiske landskaber i Sydkina.

Du cykler langs Yulong-floden, der er en biflod til den store Li-flod, som løber fra Guilin til Yangshuo. Turen går forbi rismarker, grøntsagsmarker og gennem små charmerende landsbysamfund, som giver indblik i bøndernes dagligdag. Langs vejene står et par lokale kvinder, der sælger fine, håndlavede blomsterkranse, mens flittige mænd arbejder ude i markerne. Måske er du heldig at se dem pløje med hjælp fra en vandbøffel.

Der er tid til små stop undervejs, hvor du kan tage billeder og beundre de store kalkstensklipper, der spejler sig i floden og skygger ned på nogle af markerne.

Ved frokosttid ankommer du til et af Yangshuos højdepunkter; den særprægede klippe Moon Hill, som er navngivet efter dens måneformede hul i toppen.

Ved klippen spiser du frokost på en lokal, familiedrevet restaurant.

Er vejret tørt og klart, kan du vælge at bestige klippen, som foregår ad klippens ca. 800 trin. Turen op er hård, men du bliver belønnet med den mest fantastiske panoramaudsigt over hele området.

Herefter cykler du tilbage til startstedet via landsbyen Xie.

Du er tilbage på hotellet om eftermiddagen.

Distance: Ca. 25 km

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at turen bestilles hjemmefra enten ved bestilling af rejsen eller senest 3 uger før afrejse. Turen kan også bestilles ved guiden på destinationen med forbehold for, at den kan være udsolgt.

Pris:
Pr. person fra:  395 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14