TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideHalvdagstur til det imponerende kunstvandingssystem Dujiangyan

Halvdagstur til det imponerende kunstvandingssystem Dujiangyan


På denne tur oplever du endnu en kinesisk attraktion, der er på UNESCOs fornemme verdensarvsliste.

Dujiangyan kunstvandingssystem ved Minjiang-floden er verdens eneste kunstvandingssystem uden dæmning, og så ligger det utroligt smukt blandt bjerge og templer. Dujiangyan blev opført i år 256 f.Kr. for at forhindre oversvømmelse af Chengdu-sletten. I dag, over 2000 år senere, fungerer vandingssystemet stadig.

For mere end 2000 år siden var Chengdu truet af hyppige oversvømmelser, der skyldtes en stigende mængde smeltevand fra de omkringliggende bjerge, hvilket forårsagede at vandstanden i Minjiang-floden steg. Dette fik den lokale guvernør og ingeniør Li Bing og hans søn til at konstruere et vandingssystem, hvorved man kunne forhindre oversvømmelser i Chengdu, og samtidig forsyne byen med vand. For at kunne udføre projektet, var det nødvendigt at skære et nyt flodløb gennem det omkringliggende bjerg. Dette var før sprængladningens tid, og man var derfor, gentagende gange, nødt til at opvarme og afkøle klippen, så den revnede og kunne slås i stykker.

Dujiangyan kom til at bestå af tre konstruktioner: Diget Yuzui, afledningsslusen Baoping Kou og overløbet Feisha Yan. Yuzui deler Minjiang i to, så der er en ydre flod og en indre flod. Baoping Kou bringer vand fra Minjiang til den indre flod som føres via en akvædukt til Chengdu. Feisha Yan derimod omdirigerer sand og sten fra den indre flod til den ydre flod og videre ned ad Minjiang-floden.

I perioder med lav vandstand bringes 60% af vandet ind i den indre flod til Chengdu, mens 40% bringes ud i den ydre flod, som fortsætter ned ad Minjiang. Situationen er omvendt i perioden med høj vandstand. Dujiangyan er med andre ord ingeniørarbejde i verdensklasse!

Du bliver hentet på hotellet af en guide og chauffør. Turen til Dujiangyan tager ca. 5 kvarter. Fra indgangen går turen til et udsigtspunkt, hvor du har udsigt over hele Dujiangyan-vandingssystem og Minjiang-flodens turkisfarvede vand. Herfra går turen ned gennem Erwang-templet, som blev bygget til ære for Li Bing og hans søn. Du fortsætter ned til flodbredden og krydser floden via hængebroen Anlan, som fører over til Yuzui diget, hvor floden deles i to. Herfra går turen videre til afledningsslusen Baoping Kou og overløbet Feisha Yan, så du får en forståelse for hele systemet. Turen slutter med en slentretur i den fine anlagte have med farverige blomster, sirligt klippede buske, små pavilloner og karpefyldte damme.

Du bliver kørt tilbage til Chengdu sidst på eftermiddagen.

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at turen bestilles hjemmefra enten ved bestilling af rejsen eller senest 3 uger før afrejse. Turen kan også bestilles ved guiden på destinationen med forbehold for, at den kan være udsolgt.

Pris:
Pr. person fra:  1.035 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14