TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideXianggong-bjerget, Li-floden og teplukning

Xianggong-bjerget, Li-floden og teplukning


Man får ikke en bedre udsigt over Yangshuos flotte landskab og Li-floden end fra Xianggong-bjergets top.

Du bliver hentet på hotellet og kørt ca. en time uden for byen til det 300 meter høje Xianggong-bjerg.

Xianggong lå som en skjult perle, indtil en lokal fotograf skød nogle fantastiske billeder fra toppen af bjerget, som ovenikøbet gik hen og vandt bronze i en international fotokonkurrence. Dette har fået bjerget på verdenskortet og tiltrækker nu både turister, tegnere og andre fotografer.

Turen mod toppen foregår op ad bjergets 400 stentrin og tager ca. 15 minutter. Fra bjergets udsigtsplatform bliver du belønnet med en magisk udsigt over de grønne kalkstensbjerge, der ligger langs den bugtende Li-flod med travle cruiseskibe og bambusflåder.

Efter dette smukke syn bliver du kørt til en teplantage ca. 20 minutters kørsel væk. Her får du lov til selv at komme med ud i plantagen med en bambuskurv på ryggen og plukke teblade. Herefter venter en kort introduktion, hvor du får forklaret de forskellige processer og metoder. Besøget rundes af med en kop dampende te.

Du bliver herefter kørt tilbage til hotellet.

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at turen bestilles hjemmefra enten ved bestilling af rejsen eller senest 3 uger før afrejse. Turen kan også bestilles ved guiden på destinationen med forbehold for, at den kan være udsolgt.

Pris:
Pr. person fra:  500 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14