TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideMorgen med munke og ad Mekong-floden til Pak Ou-grotterne

Morgen med munke og ad Mekong-floden til Pak Ou-grotterne


I de tidlige morgentimer ved templernes ringning skal du være vidne til en helt særlig oplevelse i Luang Prabang. I den friske morgenluft processerer mere end 300 munke hver morgen i stilhed gennem byens gader for at indsamle ris og andre fødevarer, som de modtager i almisse fra lokalbefolkningen, i deres karakteristiske bronzeskåle. Ritualet er en tradition, hvor munkene beder om mad for at demonstrere deres ydmyghed. Almissegang er en vigtig religiøs handling i buddhismen og skal udføres respektfuldt både af lokale og turister. Hvis du gerne vil deltage i almissegivningen, vil guiden gerne vise dig, hvordan du bedst gør det.

Herefter går turen til det bugnende morgenmarked, hvor de lokale prutter om prisen på de friske grøntsager, frugt og kød.

Tilbage på hotellet kan du nyde din morgenmad, inden du starter på en smuk tur med båd på Mekong-floden forbi frodig jungle og dramatiske kalkstenklipper til Pak Ou-grotterne. Grotterne er hjemsted for hundredvis af Buddha statuer efterladt af troende. Undervejs gøres der stop ved en landsby langs floden, hvor du kan se, hvordan de lokale arbejder med vævning.

Du er tilbage i Luang Prabang igen ved 14-tiden.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  865 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14