ForsideDar Echchaouen Maison d’Hôtes & Riad

Dar Echchaouen Maison d’Hôtes & Riad

Chefchaouen

I den fortryllende blå by Chefchaouen ligger den charmerende riad Dar Echchaouen Maison d’Hôtes & Riad.

Hotellet består af både værelser og små suiter, alle indrettet i klassisk marokkansk stil med håndlavede detaljer, varme farver og møbler i træ og jern. Flere af værelserne har udsigt til bjergene eller til hotellets dejlige poolområde. Alle værelser har aircondition, gratis Wi-Fi og eget badeværelse.

Dar Echchaouen Maison d’Hôtes & Riad ligger i rolige omgivelser kun få minutters gang fra medinaens blå stræder. Det er dog værd at notere sig, at der er mange trapper op til hotellet, så det er ikke velegnet til gangbesværede. Når du kommer herop, indbyder den hyggelige gårdhave og den store terrasse heldigvis til masser af afslapning, og ved poolen kan du nyde solen med en fantastisk udsigt til de grønne bjergskråninger.

Hotellets restaurant serverer klassiske marokkanske retter – tagine, couscous og friskbagt brød – som ofte kan nydes udendørs, mens aftenen falder på over Chefchaouen.

Vær opmærksom på, at hotellet ikke serverer alkohol, men du er velkommen til at nyde din egen medbragte øl eller vin.

Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14