Palmar

C Mauritius

Find dit indre legebarn frem og glæd dig til en afslappet, chill-out-ferieoplevelse på det 4-stjernede All Inclusive hotel, C Mauritius. Som det står skrevet over indgangen til restauranten: “Life is short, eat dessert first”.

Hotellet ligger ved en af Mauritius’ smukkeste strande, Palmar Beach. Tænk kridhvidt sand og turkisblåt hav.

Her er 116 værelser fordelt på to “vinger” med hovedrestauranten og lobbyen i midten.

Privilige-værelserne i den sydlige “vinge” er farverigt indrettet med masser af personlighed, mens de lidt større deluxe værelser i den nordlige “vinge” er lidt mere afdæmpede og en anelse mere “luksuriøse”. Med All Inclusive-konceptet følger en minibar i værelset, som fyldes dagligt med øl, sodavand og vin (hvis man ønsker det) samt naturligvis alle dagens måltider. Også på madfronten adskiller C Mauritius sig (positivt, hvis du spørger os) ved at man f.eks. til frokost kan hente sin mad og en kold øl i hotellets ”self-service-restaurant” og tage det med til stranden eller nyde den på værelsets balkon – uden at man behøver klæde om og vente på en tjener – med mindre man har lyst til det, for så er det naturligvis også en mulighed!

Slap af ved en af de tre pools, chill i sandet med en god bog, nyd en massage, benyt dig af de mange gratis vandsportsaktiviteter eller træk dig tilbage og nyd roen på din egen balkon eller veranda. C Mauritius tilbyder noget til alle – men mest af alt til dem, som kan lide farver og skæve vinkler!

Det er værd at bemærke, at hotellet ligger på Mauritius’ østkyst, som i månederne juni-august er temmelig vindblæst. Fra september aftager vinden langsomt, og østkysten er derfor ideel, hvis du vil kitesurfe eller vindsurfe.

Pris for opgradering fra Veranda Tamarin, pr. nat
Prestige Room, all inclusive
Pr. person fra: 1.495 kr.
Prestige Beach Front Room, all inclusive
Pr. person fra: 1.795 kr.
Deluxe Room, all inclusive
Pr. person fra: 1.895 kr.
Deluxe Beach Front Room, all inclusive
Pr. person fra: 2.295 kr.
Ingun H. Nikolajsen
Afrika
Kontakt vores rejsespecialist

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse.