Madlavningskursus i Oaxaca
Kunne du tænke dig at lære, hvordan man laver autentisk mexicansk mad, og hvorfor Oaxaca er særlig kendt for sin gastronomi? Det har du mulighed for på dette madlavningskursus!
Turen starter med afhentning på dit hotel og første besøg er byens lokale marked. Her vil du, sammen med din guide, købe ind til dagens retter samt blive klogere på de forskellige råvarer og ingredienser, der er karakteristiske for Oaxaca og det mexicanske køkken.
Efter besøget på markedet går turen videre til et professionelt køkken, hvor det er tid til at smøge ærmerne op og komme i gang med forberedelserne til dagens frokost.
Når retterne er færdige, er det selvfølgelig blevet tid til at smage på herlighederne og nyde din hjemmelavede frokost.
Måske du endda har lært et par nyttige tips og tricks, du kan tage med hjem efter denne kulinariske oplevelse.
Varighed: ca. 5 timer
Turen inkluderer: Transport fra/til dit hotel, guide, frokost og en drink.
Prisen er gældende ved min. 2 personer.
Pr. person fra: 845 kr. |