TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideMadlavningskursus - smag på Yucatán

Madlavningskursus - smag på Yucatán


Har du lyst til en uforglemmelig madoplevelse i Mérida, hvor du ikke kun lærer at tilberede autentiske mexicanske retter, men også kommer helt tæt på den lokale befolkning? Så er denne oplevelse lige noget for dig!

Opdag nogle af de gastronomiske hemmeligheder som Yucatán-halvøen gemmer på, og gør dig klar til at tage på en rejse fyldt med smagsoplevelser.

Første stop på turen er det lokale marked, hvor din guide vil fortælle dig om de lokale råvarer og kulinariske traditioner, som Mérida er kendt for. Efter de rigtige ingredienser er købt ind, går turen videre til en lokal familie, hvor I sammen forvandler disse friske ingredienser til lækre, traditionelle mexicanske retter. Imens maden tilberedes, vil der være rig mulighed for at blive klogere på den mexicanske kultur, og måske du også kan lære et par nye spanske- eller mayanske ord.

Nyd efterfølgende dit eget hjemmelavede mexicanske måltid som udover forret, hovedret og dessert også består af en traditionel drik, enten den røde hibiscusblomst-te eller den forfriskende grønne drik ”Agua de Chaya”, der bl.a. siges at have helbredende egenskaber.

Du kan godt begynde at glæde dig til denne kulinariske oplevelse, som ikke kun vil vække din smagsløg, men også bringe dig helt tæt på den mexicanske kultur.

Varighed: Ca. 5-6 timer

Turen inkluderer: Transport, guide, drikkevarer og det måltid du selv har tilberedt

Prisen er gældende ved mindst 2 personer

Husk at oplyse om eventuelle allergier eller præferencer vedr. mad og drikke, når du bestiller turen.

Pris:
Pr. person fra:  995 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14