Oaxacas vidundere – natur og kultur
På denne heldagstur kan du udforske nogle af områdets mest populære attraktioner. Turen giver dig en unik mulighed for at opleve Oaxacas kultur, naturskønheder og traditionelle håndværk.
Du bliver hentet på dit hotel efter morgenmaden, hvorefter du vil opleve det legendariske Tule-træ, som er kendt for sin enorme størrelse og er blandt verdens ældste træer.
Turen fortsætter til Mitla, som er et af de vigtigste arkæologiske områder i staten Oaxaca, næst efter Monte Albán. Mitla er kendt for sin unikke arkitektur og geometriske dekorationer. Mitla var et vigtigt ceremonielt centrum for både zapotekerne og senere mixtekerne. Navnet "Mitla" stammer fra det nahuatl-talende aztekernes ord "Mictlán," som betyder "stedet for de døde," hvilket afspejler stedets religiøse og ceremonielle betydning.
Efter besøget ved ruinerne i Mitla, er der en kort frokostpause, hvor du har mulighed for at købe mad eller snacks fra de lokale madboder udenfor det arkæologiske område.
Herefter går turen videre til et af Oaxacas mest imponerende naturfænomener, Hierve el Agua, som er forstenede vandfald, der er dannet over tusindvis af år. Navnet ”Hierve el Agua” betyder ”vandet koger” på spansk, og kommer fra de termiske kilder, der springer ud på stedet. Selvom vandet ser ud til at boble som i en gryde, er det i virkeligheden perfekt til en forfriskende svømmetur. Hop en tur i de naturlige pools, mens du nyder en imponerende udsigt over landskabet.
Turen fortsætter til Teotitlan, som er kendt for sine smukke, håndvævede uldtæpper. Her kan du opleve den traditionelle væveteknik, der er gået i arv gennem generationer.
Dagens udflugt afsluttes med et kort stop på en Mezcal-fabrik, hvor du kan lære om produktionen af denne traditionelle mexicanske spiritus, som ligesom tequila, er lavet af agaveplanten. Mezcal produceres primært i Oaxaca, og det er et must at smage på disse kanter.
Du er tilbage på hotellet om aftenen.
Varighed: ca. 10 timer
Turen inkluderer: Transport fra/til hotel, guide og entréer.
Husk at medbringe: Badetøj og håndklæde, hvis du ønsker at bade.
Pr. person fra: 485 kr. |