Sightseeing-transfer med Tulum-ruinerne
Vil du gøre transporten i dag mere spændende og få det meste ud af turen fra Bacalar til Playa del Carmen, så kan vi anbefale at booke denne sightseeing-transfer, hvor du har mulighed for at få nogle ekstra spændende oplevelser med på vejen.
Du starter dagen med at blive hentet på dit hotel i Bacalar, hvorefter turen går mod Tulum-ruinerne, et af Mexicos mest ikoniske arkæologiske steder. De er beliggende dramatisk på en klippe med udsigt over det turkisblå Caribiske Hav, og er den eneste mayaruin, der ligger direkte ved kysten. Din guide tager dig med rundt i det gamle ceremoniområde, og fortæller om Tulum som engang var en vigtig havneby i det sene mayarige. Glæd dig til at se de smukt bevarede templer, det imponerende Castillo og den enestående udsigt, der gør stedet til noget helt særligt.
Efter besøget fortsætter rejsen mod Playa del Carmen, hvor du ankommer om eftermiddagen.
Varighed: Ca. 6 timer
Turen inkluderer: Transport, guide og entréer.
Pr. person fra: 2.420 kr. |