TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Lukket i dag | Se åbningstider
ForsideUdflugt til mayalandsbyerne San Juan Chamula og Zinacantán

Udflugt til mayalandsbyerne San Juan Chamula og Zinacantán


Kunne du tænke dig at komme helt tæt på mayakulturen? Så har du muligheden for at komme med på denne udflugt til to fascinerende mayalandsbyer, hvor livet stadig leves efter ældgamle traditioner og skikke, der er videregivet gennem adskillige generationer.

Denne udflugt byder på et spændende indblik i mayakulturen med besøg i landsbyerne San Juan Chamula og Zinacantán. Landsbyerne ligger en kort køretur fra San Cristóbal, og du har en dygtig guide med dig hele dagen, både til at give dig interessante informationer om landsbyerne og deres indbyggere, men også til at guide dig i at besøge byerne med respekt for traditioner og værdier – f.eks. skal du altid spørge om lov, inden du tager billeder af folk herude.

San Juan Chamula bebos af ca. 50.000 oprindelige mayaer, primært Tzotzil og Tzeltal. Mayaerne går meget op i at bevare deres traditioner og kulturarv, det ses bl.a. ved at de har deres eget sprog, og byen har eget politi og egne regler. Du kommer til at besøge den særprægede kirke ved byens centrale plads, som absolut er et besøg værd. Kirken er et godt eksempel på sammensmeltningen af den oprindelige mayabefolknings tro og den katolske tro. Mayaerne beder til den mayagud eller helgen, som er relevant for den sygdom eller det ønske, der er årsag til deres besøg. Der er ingen bænke i kirken, så man knæler og beder på gulvet blandt de mange tændte stearinlys. Luften er tyk af røgelse og langs væggene står træfigurer af deres helgener og Johannes Døberen som er byens skytsengel.

Både San Juan Chamula og Zinacantán er kendt for deres vævningsteknikker, og hver landsby har sine egne særlige dragter med nøje udtænkte mønstre og farver.

Du har mulighed for at købe farverigt tøj og tæpper med hjem som souvenirs til gode priser herude, og samtidig støtter du de lokale i landsbyerne.

Du er tilbage i San Cristóbal ved eftermiddagstid og har resten af dagen til fri disposition.

Varighed: ca. 4 timer

Turen inkluderer: Transport, guide og entrébilletter

Pris:
Pr. person fra:  465 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist. Han har siden midten af 1990erne rejst utallige gange i Mellem- og Sydamerika og han elsker at hjælpe andre med at komme på drømmerejsen dertil.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14