TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideBilletter til naturkrydstogt i Akaroa – kør-selv

Billetter til naturkrydstogt i Akaroa – kør-selv


Tag med på et unikt eventyr på vandet ud for Akaroa, og oplev delfiner, sæler og måske endda pingviner i deres naturlige omgivelser.
Fra den charmerende, franskinspirerede havneby Akaroa begiver du dig ud i et spektakulært landskab, skabt af et urgammelt vulkankrater, hvor der lever et rigt dyreliv, som kun findes få steder i verden.

Ombord på den komfortable katamaran får du en fantastisk udsigt til de dramatiske klippeformationer, der rejser sig langs kysten. Imens I sejler ud og leder efter dyr og havfugle, deler besætningen spændende informationer og fortællinger om områdets geologi, historie og dyreliv. Du kan stå ude på dækket og mærke havbrisen eller slappe af indendørs med en kop varm te eller kaffe. Der er også en lille kiosk, hvor du kan tilkøbe lidt snacks.

På denne to-timers sejltur kommer du helt tæt på Hector’s-delfinerne, som er verdens mindste og mest sjældne delfinart. Undervejs passerer du også et område, hvor newzealandske pelssæler ynder at sole sig på klipperne, og hvis du er heldig, kan du spotte både sæler og små, hvidfinnede pingviner i vandkanten.

Her venter en uforglemmelig oplevelse i et af New Zealands mest betagende havområder.

 

Start– og slutsted: Akaroa Main Wharf (adresse og tidspunkt fremgår af din voucher).
Check-in senest 30 minutter før afgang. Du skal selv sørge for transport til/fra Akaroa. Det er en naturskøn rute, og det tager ca. 90 minutter hver vej fra/til Christchurch.  

Varighed: Ca. 2 timer.

Gruppestørrelse: Max. 85 personer – men oftest færre.

Prisen inkluderer: Naturkrydstogt og guide.

Husk at medbringe: Tøj efter vejret (gerne vind- og vandtæt jakke), solbriller, kasket, kamera og evt. søsygetabletter.

Bemærk: Turen har flere daglige afgange med undtagelse af den 25. december. I tilfælde af dårligt vejr, hvor cruiset må aflyses, får du selvfølgelig dine penge retur.
Husk, at dyrene lever frit, og vi kan derfor ikke garantere, at du får dem alle at se.

Pris:
Voksen Pr. person fra:  670 kr.
Barn (5-15 år) Pr. barn fra:  325 kr.
Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14