New Zealand
Byrundtur i Wellington (formiddag)

Tag med på en spændende halvdagstur gennem Wellington, hvor du oplever New Zealands charmerende hovedstad fra sin smukkeste og mest spændende side. Undervejs besøger du byens største seværdigheder og udsigtspunkter, mens guiden fortæller om Wellingtons historie, kultur og atmosfære.

Turen starter i centrum af Wellington, hvor du kører forbi Te Papa, New Zealands nationalmuseum, og nyder udsigten over kystlinjen på vej til Weta Workshop, det verdenskendte produktions- og effektstudie bag blandt andet Ringenes Herre, Hobbitten og Avatar. Turen inkluderer ikke adgang til selve studiet, men du besøger Weta Cave, hvor du kan købe souvenirs og se udvalgte rekvisitter fra nogle af de film, Weta Workshop har været med til at skabe.

Efter besøget i Weta Cave fortsætter udflugten til byens ikoniske kabelbane fra begyndelsen af 1900-tallet. Kabelbanen bringer dig op forbi Wellingtons botaniske have til et smukt udsigtspunkt med en fantastisk panoramaudsigt over byen og havnen.

Herefter går turen videre til Wellingtons parlamentsbygninger, inden den afsluttes ved St. Paul's Cathedral. Her har du mulighed for at opleve kirkens imponerende arkitektur indefra mod en entré på cirka 5 NZD.

Når udflugten er slut, bliver du sat af et valgfrit sted i det centrale Wellington.

 

Startsted: Udvalgte hoteller i Wellington (adresse og tidspunkt fremgår af din voucher). Bemærk, at du selv skal sørge for transport til og fra startstedet.

Varighed: Ca. 3,5 time.

Gruppestørrelse: Max. 16 personer.

Prisen inkluderer: Transport og guide. (Entré til Skt. Pauls Cathedral skal du selv betale lokalt)

Husk at medbringe: Tøj efter vejret og praktisk fodtøj.

Bemærk: Turen har daglig afgang med undtagelse af den 25. december.

Pris
Voksen
Pr. person fra: 695 kr.
Barn (5-12 år)
Pr. person fra: 395 kr.
Pernille Grøngaard Brammer
Oceanien
Kontakt vores rejsespecialist

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.