Auckland City Hotel ligger på Hobson Street i hjertet af Auckland CBD (Central Business District). Hotellet ligger blot 5–10 minutter fra nogle af byens største seværdigheder, heriblandt Sky Tower, Queen Street, Victoria Park Market og det livlige havneområde Viaduct Harbour.
Hotellet forener på elegant vis en historisk bygning fra 1912 med en moderne tilbygning og rummer i dag i alt 140 værelser.
Alle værelser har eget badeværelse, tv, skrivebord, køleskab samt te- og kaffefaciliteter.
Mod tillæg kan du opgradere din værelseskategori til en toværelses-suite, som er større, har to separate soveværelser og et fuldt udstyret køkken (plads til 4 personer).
Der er gratis wi-fi overalt på hotellet.
Hotellets egen restaurant, Vie Lounge & Eatery, serverer et varieret udvalg af retter til overkommelige priser i en afslappet atmosfære. Her kan du også nyde et glas vin eller en drink fra baren.
Skal det gå lidt hurtigere, kan du kigge forbi hotellets franskinspirerede café, Fond(ou) Café, hvor du finder lækre sandwiches, friskbagte kager og velsmagende baristakaffe – alt sammen serveret med et smil, der nok skal give dig en god start på dagen.
Hotellet tilbyder også underjordisk parkering (mod betaling), og i samme kælder finder du et lille, rustikt fitnesscenter – perfekt til en hurtig træning.
2-Bedroom Suite | Pr. person fra: 490 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.