Bella Vista Motel Queenstown har en ideel beliggenhed i gåafstand til Queenstowns centrum, hvor du finder restauranter og shopping. Du bor også kun 10 minutters gang fra søbredden og den populære Skyline Gondola, som bringer dig til toppen af Bob’s Peak, hvor du kan få en storslået udsigt over Queenstown og de omkringliggende bjerge. Motellet ligger fredeligt på Robins Road, så du kan nyde en god nats søvn, selvom du befinder dig tæt på byens pulserende liv.
Motellet har 24 værelser i forskellige kategorier. De værelsestyper, vi inkluderer har alle eget badeværelse og et fuldt udstyret køkken med spiseplads, så du selv kan lave aftensmad og madpakker til dine udflugter i området.
Der er naturligvis wi-fi overalt på motellet samt gratis parkering til alle gæster.
Der er også vaskemaskiner og tørretumbler, som kan benyttes mod betaling.
Receptionens personale står altid klar med gode råd og tips til alt fra aktiviteter og spisesteder til praktisk hjælp under dit ophold. Du bliver mødt med et smil og en varm velkomst, og der er også mulighed for selv-check-in uden for receptionens åbningstider. Se kontaktdetaljer på din voucher.
Alle moteller i Bella Vista-kæden er Qualmark-certificerede – New Zealands nationale kvalitetsmærke for turisme – med en officiel 4-stjernet vurdering. Det betyder, at hvert enkelt motel er blevet uafhængigt vurderet og lever op til høje standarder inden for kvalitet, sikkerhed og gæsteoplevelse. Derudover har kæden også modtaget Qualmarks Enviro Award som anerkendelse for sit engagement i bæredygtige praksisser såsom affaldssortering, energieffektiv drift og social ansvarlighed.
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.