QT Wellington har gjort din hoteloplevelse til noget helt særligt. Allerede når du træder ind ad døren kan du se hvordan kunst og design er taget med i indretningen af hotellet. Stedet er kendt for sin meget farverige stil og den omfattende kunstsamling, som giver dig en følelse af at bo midt i et kunstgalleri. Denne kreative stemning giver et godt billede af Wellington selv. Landets hovedstad har en stærk kunstnerkultur med et væld af gallerier, street art og teatre. Wellington er desuden også centrum for den newzealandske filmindustri, så alle de visuelle kunstformer fylder meget her.
Hotellets værelser er indrettet med kunst i fokus, og på deres Gallery-værelser, får du fornøjelsen af New Zealands aktuelle kunstneres værker. Værelserne har aircondition, wi-fi, privat badeværelse med Dyson hårtørrer, minibar samt kaffe- og tefaciliteter.
Du kan tage en svømmetur i den opvarmede indendørspool, der ligger i forlængelse af fitness-lokalet eller benytte dig af stedets sauna.
Madoplevelsen spiller også en stor rolle på hotellet. Om morgenen kan du besøge hotellets restaurant, hvor menukortet byder på et godt morgenmadsudvalg, som du kan nyde med udsigt til havnen. Når aftenen falder på, kan du besøge den elegante Hippo Bar & Restaurant for et lækkert, kunstfærdigt måltid. Bor du på hotellet i weekenden kan du komme til High Tea om eftermiddagen, hvor der serveres te og både søde og salte delikatesser.
Den centrale beliggenhed er en af hotellets helt store fordele. På få minutter kan du gå til de livlige områder som Cuba Street og Courtenay Place, hvor du finder et væld af caféer, restauranter, shopping og teatre. På den anden side af vejen fra hotellet ligger Te Papa-museet, New Zealands interaktive nationalmuseum, der samler oplevelsen af kunst, kultur, natur og historie til en samlet, levende oplevelse.
Tag også kabelbanen op til udsigtspunkterne over byen , gå en tur på den smukke waterfront eller besøg Zealandia Nature Reseve, der ligger lige udenfor byen.
QT Wellington har valet-parkering (mod betaling), hvor hotelpersonalet parkerer bilen for dig i en aflåst garage natten over.
| QT Gallery King Room | Pr. person fra: 300 kr. |
| QT Gallery Harbourview | Pr. person fra: 540 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.