ForsideScenic Hotel Te Pania

Scenic Hotel Te Pania

Napier

Scenic Hotel Te Pania i kystbyen Napier på New Zealands nordø er perfekt placeret med skøn udsigt til Hawkes bugten. Hotellet ligger centralt og gør det nemt for dig at gå på opdagelse i byen. Besøg National Aquarium of New Zealand, gå en tur i parkerne langs vandet eller udforsk byens berømte art-deco arkitektur.

På alle hotellets 109 værelser er der aircondition, fladskærms-tv, minikøleskab, wi-fi, privat badeværelse med brus og badekar samt faciliteter til at lave kaffe og te på værelset. Værelsernes store vinduer lukker masser af lys ind og giver gode udsigter til havet eller den omkringliggende by. Med et Pacific View-værelse eller en af suiterne bor du på hotellets øverste etager og får en næsten uforstyrret udsigt til det rolige Stillehav.

Når sulten melder sig, er restauranten The Curve det naturlige stop. Her kan du nyde din morgenmad i ro og mag og med udsigt til både byen og kysten udenfor vinduerne. Ved frokost- og aftenstid tager retterne udgangspunkt i sæsonens lokale råvarer med fokus på friske, enkle retter. Samtidig er der en tydelig kobling til områdets vintradition, og vinkortet fremhæver newzealandske vine, hvilket gør middagen til en helhedsoplevelse. Efter maden er det oplagt at tage sig en drink i den tilhørende bar, mens du fordøjer dagens oplevelser.

Under dit ophold kan du benytte dig af fitness-lokalet hos Ocean Spa på den anden side af vejen, eller blive inspireret til udflugter ved hotellets tour desk.

På hotellets bagside finder du masser af gratis perkeringspladser.

Pris for opgradering fra Bella Vista Motel Napier, pr. nat:
Pacific View Room Pr. person fra:  180 kr.
Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14