TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideThe Hermitage Hotel

The Hermitage Hotel

Aoraki/Mount Cook Village

The Hermitage Hotel ligger spektakulært placeret i hjertet af Aoraki/Mount Cook National Park med udsigt til nogle af New Zealands højeste bjergtinder. Her bor du midt i naturen, omgivet af bjerge, gletsjere og en smuk nattehimmel. Hotellet er en destination i sig selv og det perfekte udgangspunkt for oplevelser i området.

Værelserne er lyst og komfortabelt indrettet og har alle store vinduespartier, der inviterer det storslåede landskab helt ind i rummet. Du har eget badeværelse, tv, køleskab, gratis wi-fi samt te- og kaffefaciliteter.

Når sulten melder sig, har du flere gode muligheder på hotellet. Start dagen i Alpine Restaurant, hvor der serveres buffet til både morgenmad og middag med storslået panoramaudsigt til bjergene. Til frokost eller en afslappet aften kan du lægge vejen forbi Chamois Bar & Grill, som byder på klassiske grillretter og kolde drikke i hyggelige rammer.

Hvis du søger en mere eksklusiv spiseoplevelse, er Panorama Room stedet – med sine elegante retter og rolige atmosfære.

Når du bor på The Hermitage Hotel, venter eventyrene lige uden for døren. Hotellet har egen aktivitetsdisk, hvor du kan bestille ture og oplevelser. Du kan blandt andet tage med på guidede vandreture gennem bjerglandskaberne, sejle blandt isbjerge på den imponerende Tasman-gletsjersø eller flyve over det sneklædte terræn i helikopter. Når mørket falder på, kan du opleve nattehimlen som aldrig før i Dark Sky Reserve, hvor kraftige teleskoper åbner et vindue til fjerne galakser og stjernetåger. Du kan også dykke ned i områdets historie på Sir Edmund Hillary Alpine Centre, som rummer både museum, planetarium og biograf.

Der er gode parkeringsmuligheder ved hotellet, og receptionen hjælper gerne med både praktiske spørgsmål og booking af oplevelser.

Vi anbefaler dog, at du i højsæsonen forudbestiller turene hjemmefra, da de ofte bliver udsolgt.

Pris for opgradering fra Aoraki Court Motel, pr. nat:
Standard Room (Mount Sefton/Tasman Valley View) Pr. person fra:  110 kr.
Standard Room (Mt Cook View) Pr. person fra:  180 kr.
Oceanien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14