I hjertet af Singapore ligger Hotel Mi Rochor, der byder indenfor til et ophold i nye og moderne omgivelser. Hotellets friske design og gode faciliteter komplementerer byens mange facetter på fineste vis og gør stedet til en ideel base for at udforske storbyens seværdigheder.
Hotellet ligger i Singapores kulturelle centrum og giver dig et perfekt udgangspunkt for at opleve byens mangfoldighed. Herfra er der kort gåafstand til de farverige kvarterer Little India og Kampong Glam, og du er heller ikke langt fra Bugis‑kvarterets livlige shoppinggader. Derudover ligger Rochor MRT‑station lige ved døren, så du nemt kan komme rundt til spændende områder som Chinatown eller Sentosa.
Under dit ophold bor du som udgangspunkt i et Superior‑værelse, som er både stilrent og velindrettet. Her kan du se frem til god komfort og praktiske faciliteter som wi‑fi, tv, værdiboks, minikøleskab, kaffe‑ og tefaciliteter samt adgang til filtreret drikkevand. Badeværelset er desuden udstyret med bruser, hårtørrer og nøje udvalgte toiletartikler.
På Hotel Mi Rochor har du adgang til stedets mange faciliteter, herunder et dejligt poolområde, hvor du kan tage en afslappende svømmetur eller nyde de varme temperaturer på en liggestol. Du kan også søge mod hotellets lille, men frodige have, der fungerer som et roligt åndehul. Ønsker du derimod at få pulsen op, står det veludstyrede fitnessrum klar med moderne udstyr.
Dine morgener begynder med en udsøgt morgenmadsbuffet i restaurantens afslappede atmosfære. Her kan du også nyde et lækkert måltid i løbet af dagen, hvor menuen forkæler dine smagsløg med alt fra asiatisk‑inspirerede retter til internationale favoritter.
Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.