TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideSafari i Yala Nationalpark

Safari i Yala Nationalpark


Tilkøb en ekstra game drive i Yala Nationalpark og forøg dine chancer for at opleve alt det bedste af Sri Lankas eksotiske dyreliv.

I åben jeep kører du på safari sammen med din guide og en erfaren ranger, der kender parken ud og ind. Han ved om nogen, hvor dyrene færdes, og er ekspert i at finde deres spor.

Safarien foregår enten tidligt om morgenen eller hen på eftermiddagen, da varmen midt på dagen får dyrene til at søge i skyggen i Yalas varierede landskab, der består af skov, krat, vådområder og åbne sletter. Nationalparken huser et utroligt dyreliv, der tæller elefanter, bøfler, hjorte, aber, krokodiller, vildsvin og mere end 200 fuglearter.

Yala er dog især kendt for at have en af verdens højeste koncentrationer af leoparder. Selvom intet er garanteret, tiltrækker chancen for at opleve den sky leopard dyreelskere fra hele verden. Netop muligheden for at se et af dyrelivets prægtigste rovdyr tilfører safarien lidt ekstra spænding og får dig til at holde øje med alt, der rører sig omkring dig. Din ranger hjælper selvfølgelig med at spotte dyrene og fortæller undervejs om deres færden og adfærd.

Efter et par timer i selskab med Sri Lankas fascinerende dyreliv går turen tilbage til dit hotel.

Varighed: ca. 3,5 time

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestillingen af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  760 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14