ForsideAliya Resort & Spa

Aliya Resort & Spa

Sigiriya

Aliya Resort & Spa ligger midt i Sigiriyas grønne landskab med en uimodståelig udsigt til den ikoniske Løveklippe, der hæver sig over trækronerne i det fjerne. Her kan du nyde en detaljerig indretning, hvor natur og design går hånd i hånd i rolige omgivelser.

Du bor som udgangspunkt i et Deluxe-værelse i moderne, minimalistisk stil, hvor lyse farver og srilankanske detaljer skaber en harmonisk balance mellem enkelthed og varme. Her kan du nyde godt af både aircondition, wi-fi, tv, værdiboks, skrivebord, siddeområde, telefon og minibar, mens badeværelset er udstyret med både badekar og bruser samt tilhørende toiletartikler. Du har desuden adgang til din egen balkon, hvor du kan nyde havens rolige omgivelser med en god bog i hånden.

Resortets største attraktion er uden tvivl dets poolområde, hvorfra du har et udsyn, som du sent vil glemme. Efter en forfriskende dukkert kan du hvile dig ved kanten af den store infinitypool og skue ud over junglelandskabet med Sigiriyas Løveklippe i baggrunden. Under dit ophold kan du også dyrke yoga, meditation eller forkæle dig selv med en behandling i Ayur Vie Spa. Ønsker du mere aktivitet, findes her tilmed fitnessrum og badmintonbane.

Aliya Resort & Spa har tre restauranter, som hver især serverer et bredt udvalg af retter fra Sri Lanka og resten af verden. Hver morgen sørger Alaka Restaurant for din morgenmad i afslappede rammer, mens du senere på dagen kan smage dig gennem deres lokale specialiteter og vestlige favoritter. Dagen rundes bedst af med en drink i baren, når rolig jazzmusik fylder rummet, og mørket sænker sig over Sigiriyas grønne landskab.

Pris for opgradering fra Kassapa Lion Rock, pr. nat:
Deluxe Room Pr. person fra:  285 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14