Parawa House er et lille og yderst charmerende boutiquehotel midt i Galle Fort, hvor kolonitidens atmosfære stadig mærkes i hver en detalje. Herfra har du kort gåafstand til fortets hyggelige gader, restauranter og butikker.
Under dit ophold har du hjemme i et Standard-værelse, som sørger for en intim og personlig stemning. Værelset er indrettet i klassisk stil med mørke træmøbler og himmelseng, der understreger det koloniale udtryk. Her kan du gøre brug af både aircondition, wi-fi, te- og kaffefaciliteter, gratis vand på flaske og eget badeværelse med flot bruseniche og komplementerende toiletartikler. På din private balkon kan du tilmed nyde en stille stund, mens hverdagen går sin gang i fortets smalle gader.
At bo på Parawa House er i sig selv en oplevelse. Hotellet er over årene nænsomt bevaret med oprindelige detaljer som udskårne trædøre, farverige vinduer og små arkitektoniske finurligheder. Tilsammen skaber det en stemning af nostalgi og ro. En rolig stund finder du også på øverste etage, hvor du efter en oplevelsesrig dag kan nyde en mindre solterrasse pyntet med lyserøde bougainvillea.
I hotellets lille gårdhave breder grønne planter og en dam med orange karper sig som en fredelig oase. Her serveres hver morgen en personlig anretning, der bidrager til en rar og hjemlig stemning, som følger dig under hele dit ophold.
Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.