TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideWeligama Bay Marriott

Weligama Bay Marriott

Mirissa

Ønsker du lidt ekstra luksus kan du vælge at opgradere til Weligama Bay Marriott. Alle værelser har store loftvinduer, der vender ud mod stranden, så du har den mest fantastiske havudsigt fra dit eget værelse! Sæt dig ud på din private terrasse og nyd synet af bølgerne, der skyller op på stranden, mens palmerne svajer i den lette brise.

Alle værelser har aircondition, wi-fi, telefon, tv, strygejern- og bræt, minibar samt te- og kaffefaciliteter. Badeværelset har separat brusekabine og stort badekar, hårtørrer, badekåbe, tøfler samt diverse toiletartikler.

Det kan tit være svært at vælge, om man helst vil tage på stranden eller dase ved poolen. Her behøver du dog ikke at vælge, poolen ligger nemlig lige ned til stranden. Find en liggestol og læg dig til rette under en parasol, mens du nyder en kølig friskpresset juice og lytter til bølgerne, der skyller ind mod kysten.

På resortet kan du finde et udvalg af forskellige spisesteder. Hovedrestauranten er Weligama Kitchen, som byder på internationale retter i buffetstil til morgenmad, frokost og aften. Hos Big Fish kan du få en kulinarisk madoplevelse med et stort udvalg af friskfanget fisk og skaldyr. Trænger du til et ekstra skud energi, kan du få en kop kaffe og noget sødt, når du besøger Mirissa Baking Company. Tides Bar er stedet til at få en drink eller nyde et glas vin, og hos Surf’s Up Pool & Beach Bar kan du få alt lige fra en tropisk cocktail til lækker tapas, mens du fordyber dig i den betagende udsigt over Weligama-bugten.

Ender du med at spise lidt for meget, så bare rolig. Du kan holde formen ved lige i fitnesscenteret, som har et bredt udvalg af forskellige træningsmaskiner og vægte.

Trænger der til at blive fyldt op på velvære-kontoen, kan du med fordel besøge spaafdelingen og få en afslappende massage eller en anden wellnessbehandling.

Pris for opgradering fra Paradise Beach Club, pr. nat:
Superior Ocean View Pr. person fra:  1.195 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14