TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideAng Thong Marine Nationalpark

Ang Thong Marine Nationalpark


Tag med på denne skønne sejltur til Ang Thong Marine Nationalpark, der er et absolut must-see i denne del af Thailand.

Ang Thong Marine Nationalpark består af 42 små klippeøer, der ligger som perler på en snor. Her er flotte bounty-strande, fantastisk snorkling, grotter, søer, vandfald og fascinerende udsigtspunkter.

Du bliver hentet på hotellet og kørt til Bangrak-stranden, hvor du kan nyde morgenmaden. Herefter går du ombord i en båd, der sejler dig til det utroligt smukke snorkelsted omkring Koh Wao.

Koh Wao består af tre små øer, der er afskærmet af en bugt, der gør, at vandet forbliver roligt det meste af året, hvilket gør det til et ideelt sted at snorkle. Her får du rigeligt af tid til at beundre den fantastiske undervandsverden med koraller og farverige fisk.

Du bliver dernæst sejlet videre til Koh Mae Koh, der uden tvivl er en af de mest naturskønne øer i Ang Thong Marine Nationalpark. Udover sine uberørte strande, er øen kendt for den smukke saltvandssø, Emerald Lake. Den smaragdgrønne sø er dannet i en uddød vulkan og er i dag omgivet af regnskov og kalkstensklipper. En vandretur gennem smalle kløfter og regnskov fører dig til toppen af Koh Mae Koh, hvor du kan nyde den mest spektakulære udsigt over Emerald Lake og det smukke øhav.

Båden sejler dig videre til øen Koh Paluay, som er den eneste af øerne, der er beboet. Her besøger du en lokal restaurant, hvor en traditionel thailandsk serveres.

Efter frokost sejles du til stranden Song Pee Nong på den sydlige del af Koh Paluay. Her kan du nyde eftermiddagstimerne i eget tempo og tage en afslappet tur i kajak, svømme og solbade på den dejlige strand.

Efter en fantastisk dag, sejles du tilbage til Koh Samui, hvor du ankommer i løbet af eftermiddagen.

Her vil en chauffør stå klar til at køre dig retur til hotellet.
Vær opmærksom på at fra 1. november til 15. december er det ikke muligt at besøge Emerald Lake.

Frokost og snorkeludstur er inkluderet i prisen.

Varighed: ca. 8 timer

Pris:
Pr. person fra:  605 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14