TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideDoi Inthanon Nationalpark

Doi Inthanon Nationalpark


Tag med på denne sceniske udflugt til Doi Inthanon Nationalpark med smuk, vild natur, gode vandrestier og skyhøje bjerge. Klimaet er køligt, luftfugtigheden høj og dyrelivet fantastisk.

Du bliver hentet på hotellet og kørt godt og vel 2 timer til Doi Inthanon Nationalpark, hvor Thailands højeste bjerg, af samme navn, rejser sig 2.565 meter over havets overflade. Både parken og bjerget er opkaldt efter en af Chiang Mais sidste konger, Inthawichayanon, der var meget optaget af at bevare naturen i Nordthailand.

Ved ankomst til toppen af bjerget venter en vandretur i den mystiske tågeskov. Her kommer du bl.a. forbi en pagode, der er rejst til minde om netop Kong Inthawichayanon.

Du bliver dernæst kørt et par hundrede meter ned ad bjerget til den populære vandrerute Kew Mae Pan, som er et must, når du besøger Doi Inthanon Nationalpark. Her oplever du de forskelligartede landskaber og økosystemer og ikke mindst Nordthailands nok smukkeste panoramaudsigter. Med dig har du en erfaren guide fra den lokale hmong-landsby. Ruten er 2,7 km lang og kan gennemføres af alle med almindelig god kondi. Den anbefales dog ikke til gangbesværede, da der er flere steder på ruten, hvor det går op og ned. Vær også opmærksom på at ruten er lukket i regnsæsonen juni til oktober. Falder din tur i denne periode vil du i stedet blive kørt til en anden smuk vandrerute i den nærtliggende landsby Mae Klang Luang.

Herefter venter en velfortjent frokost ved Royal Project i landsbyen Khun Klang. Royal Project blev oprettet af Kong Bhumibol Adulyadej (Rama IX) med henblik på at stoppe den ulovlige opiumdyrkning og i stedet uddanne lokalbefolkningen indenfor dyrkning af frugter, grøntsager, kaffe og blomster. Efter frokost vil du få en rundvisning og der vil også være tid til at gøre et køb i den lille butik.

Næste besøg er bjergets fine velplejet have, hvor to store pagoder med gyldne spir rækker mod himlen. Disse er rejst til minde om Kong Bhumibol Adulyadej (Rama IX) og hans kone. Udsigten heroppe fra er fuldkommen fantastisk på klare dage og stedsegrønne skove ligger som tæpper over de bølgende bjerge.

Turens sidste tur går til det 40 meter høje, brusende vandfald Wachiratharm, som er et af nationalparks mest imponerende vandfald.

Du køres dernæst tilbage til hotellet i Chiang Mai, hvor du ankommer først på aftenen.

Frokost er inkluderet i prisen.

Varighed: ca. 11,5 time

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  1.360 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14