TRYGHEDSGARANTI & SPAR 2.500 KR. PÅ UDVALGTE TANZANIA REJSER
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideDoi Suthep-templet

Doi Suthep-templet


Et besøg i Chiang Mai er ikke fuldendt uden et besøg ved templet på bjerget; Doi Suthep.

Fra hotellet bliver du kørt ud af byen og op ad Doi Suthep-bjerget, som har lagt navn til templet, der blev grundlagt helt tilbage i 1383. Omkring dig blomstrer eksotiske buske og træer, og luften bliver en smule køligere, efterhånden som du nærmer dig toppen.

Bilen parkeres og en gåtur op ad den meget smukt dekorerede trappe venter. ”Gelænderet” i mosaik er formet som en gigantisk mytisk slange, Naga, der siges at bevogte templet. Der er 309 trin til toppen, men der gøres mange stop undervejs for at beundre trappen. Har du ikke mod på de mange trin, kan du tage kabelbanen til toppen af bjerget, hvor selve templet ligger.

Templet er naturligvis højdepunktet. Den store guldklædte pagode i midten af templet er det mest hellige sted, men også de mindre pagoder, statuer og de store klokker tager pusten fra de fleste. Det siges at bringe held, hvis man ringer med klokkerne. En gang imellem kan man være heldig at møde en orangeklædt munk heroppe.

Når du har suget alle detaljerne fra templet til dig, skal du vende dig om. Foran dig ligger Chiang Mai. Udsigten er helt fantastisk herfra toppen af bjerget, og man kan næsten blive i tvivl om, om det er templet eller udsigten der er mest betagende. Smukt er det i hvert fald!

Efter tempelturen bliver du kørt tilbage til dit hotel.

Varighed: ca. 3,5 timer.

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  430 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14