TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideHeldagsudflugt til Andamanhavets populære øer & Phra Nang Beach

Heldagsudflugt til Andamanhavets populære øer & Phra Nang Beach


Denne udflugt tager dig med til nogle af Andamanhavets mest populære øer og den maleriske strand Phra Nang Beach på Railay-halvøen.

Du bliver hentet på hotellet og kørt til molen, hvor en traditionel piskerisbåd venter på at sejle dig ud på det turkisfarvede hav.

Efter ca. 30 minutter ankommer du til Koh Poda, som er en af de smukkeste øer i Andamanhavet. Øen er kendt for sine uberørte strande med blødt, hvidt sand, der møder det krystalklare hav. Her har du tid til at snorkle blandt tropiske fisk, svømme eller nyde solbadning. Du kan også trække dig tilbage og sidde under et af de skyggefulde træer og bare nyde den betagende udsigt. Vil du have følelsen af at have øen for dig selv, skal du gå længere ned ad stranden og finde dit eget lille, uforstyrret stykke paradis. Jo længere væk du kommer, jo større Robinson Crusoe-stemning vil du få.

Ved middagstid vil der blive opstillet en traditionel, thailandsk frokostbuffet på stranden, som du kan nyde, mens du har tæerne begravet i det hvide sand.

Du går igen ombord på piskerisbåden, som sejler dig til Koh Gai også kendt som Chicken Island. Øen har fået sit navn efter øens bjergformation, der ligner en høne. Øen byder på lækre strande og er omgivet af krystalklart vand med koralrev og farverige fisk.

Herefter besøger du paradisøerne Koh Tup og Koh Mor, som byder på krystalklart vand, hvidt sand og gode snorkelmuligheder. Øerne er forbundet af en sandbanke, som kommer til syne ved lavvande. Det er også muligt at svømme fra den ene ø til den anden, da de ligger tæt på hinanden.

Turen slutter på Phra Nang Beach, hvor du kan bruge tiden på at bade og besøge Princess Cave eller gå til østsiden på Railay-halvøen, hvor du med stor sandsynlighed møder et par makakaber på din vej.

Du bliver herfra transporteret tilbage på hotellet.

Varighed: ca. 7 timer

Denne tur kan foregå med andre end TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  440 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14