TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideKokkeskole på Phuket

Kokkeskole på Phuket


Du har sikkert smagt thaimad i alle afskygninger – som takeaway eller måske på tidligere besøg i Thailand. Det kan også være, du er helt grøn i det thailandske køkken men bare rolig; uanset ekspertniveau har du i dag muligheden for at lære (næsten….) alt om thaimad helt fra bunden!

Dagen begynder på ægte thai-maner på det lokale marked, hvor du køber ind til dagens kokkeskolelektion. Mange tror, besøget på markedet mest handler om at SE på varerne, men faktisk handler det i lige så høj grad om at DUFTE til de mange forskellige ingredienser. Sammen med guiden finder du alt det, du skal bruge og slår en god handel af, inden turen går til køkkenet.

Mange thailandske retter er baseret på en ”curry paste”, så sådan en lærer du naturligvis at lave i dag. Helt fra bunden! Guiden viser dig, hvordan du morter krydderierne, så du får mest mulig smag ud af dem, og du lærer præcis, hvor meget hvidløget skal steges, uden at smage branket. Pasten omsættes til det lækreste måltid, som du nyder til frokost. Hele processen er naturligvis skrevet omhyggeligt ned, og du får opskriften med hjem, så du også derhjemme kan lave den perfekte ”curry paste” til gæsterne, som skal se feriebilleder.

Varighed: ca. 5 timer

Denne udflugt kan foregå med andre end TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  785 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14