TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideSejltur på Bangkoks klonger og morgengrytemplet Wat Arun

Sejltur på Bangkoks klonger og morgengrytemplet Wat Arun


På denne udflugt oplever du hovedsageligt det rolige Vestbangkok, der står i stor kontrast til det livlige Østbangkok.

Du skal selv finde hen til turens startsted, som er ved metrostationen Sanam Chai Exit 1 (Museum Siam Exit), hvor din guide vil vente på dig.

Herfra går du til det nærtliggende interaktive museum, Museum Siam, der ligger i en gammel smuk bygning i Østbangkok. Udstillingerne giver et glimrende indblik i det thailandske folks identitet og historie.

Herfra går du den korte vej ned til Kongernes flod, Chao Phraya, hvor du stiger ombord i en piskerisbåd. Du bliver sejlet ind i bydelen Thonburi i det vestlige Bangkok via en labyrint af kanaler, også kaldet “klonger”. I gamle dage blev hovedparten af den daglige handel i Bangkok foretaget på og langs kanalerne og det skete i en grad, at tidligere europæiske handelsrejsende og besøgende gav byen navnet “Østens Venedig”. Kanalerne er stadig utrolig vigtige for lokalbefolkningen og besidder en fantastisk frodighed, ro og charme. Langs kanalerne står huse på pæle, hvor små trapper fører ned til vandet. Her kan du opleve folk, som er i gang med at vaske hår eller skylle tøj. Ude på verandaerne kan du ofte opleve små børn med deres bedstemødre, der venter på det sejlende postbud eller den sejlende issælger. Denne del af Bangkok er i alt sit væsen en total modsætning til det centrale Bangkoks tætte bebyggelse med skyskrabere, højbaner og motorveje.

Herefter går det med høj fart videre til det ikoniske morgengrytempel Wat Arun, der betragtes som det smukkeste tempel i Thailand grundet dens betagende arkitektur og fine håndværk. Templets imponerende prang er over 70 meter høj og smukt dekoreret med små stykker farvet glas og kinesisk porcelæn, der så fint glimter i solen. Er du klar på en udfordring kan du ad stejle trin gå til toppen, hvor du belønnes med en fantastisk udsigt over den snoede flod, Grand Palace og Wat Pho på den anden side.

Slutteligt bliver du sejlet tilbage over floden og fulgt til metrostationen MRT Sanam Chai Station, hvor dagens udflugt slutter.

Starttidspunkt: Kl. 12.30. Mødetid ved Sanam Chai Exit 1 senest kl. 12.20.

Varighed: ca. 4 timer

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  470 kr.
Asien
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14