TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideSvævende pagoder og Chae Son Nationalpark

Svævende pagoder og Chae Son Nationalpark


Du tænker sikkert, at når først du har set ét tempel, så har du set dem alle, men sådan er det ikke med Wat Chaloem Phra Kiat, der er blandt verdens mest spektakulære og endnu ukendte templer.

Du bliver hentet på hotellet tidlig morgen og vi anbefaler, at du dagen forinden beder hotellet om at lave en morgenmadspakke til dig, som du kan medbringe på turen. Køreturen tager ca. 3 timer og går gennem det sceniske landskab til Lampang-provinsen, hvor templet ligger.

Du ankommer til en parkeringsplads, hvor en shuttlebus kører dig det sidste stykke op ad bjerget. Her fører 500 trin til toppen af et af Thailands mest betagende udsigtspunkter. Turen op er hård, men når først du står på toppen, belønnes du med en ubeskrivelig panoramaudsigt over landsbyerne, Thung Thung-dalen og ikke mindst templets hvide pagoder, der hviler på de skyhøje bjergtinder – et fuldkommen fantastisk syn! Guiden fortæller dig historien om det religiøse værk, der blot har få år på bagen, og du får tid nok til at nyde og beundre stedet og det imponerende arbejde.

Herefter køres du til Chae Son Nationalpark, hvor frokosten nydes, inden du sammen med guiden udforsker parken. Chae Son Nationalpark er kendt for sine dampende, varme kilder. Nogle kan blive helt op til 80 grader og her er det muligt at koge æg. Andre har dog en mere passende og behagelig temperatur, hvis du skulle få lyst til at stikke fødderne i.
Du køres dernæst til Trilak, der er hvilestedet for den højtærede og respekterede munk Luang Phor Kasem, som var efterkommer af en af Lampangs tidligere konger. Her hører du den mystiske historie om munken, inden du kører retur mod Chiang Mai.

På vejen mod Chiang Mai gør du et sidste stop ved markedet Baan Ta, der er kendt for sine nordthailandske specialiteter. Måske du skal have et par krydderier med hjem til eget køkken?

Varighed: ca. 12 timer

Frokost er inkluderet i prisen.

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  1.360 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14