TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideBodhi Serene

Bodhi Serene

Chiang Mai

Bodhi Serene er et hyggeligt boutiquehotel i traditionel thailandsk stil beliggende i hjertet af Chiang Mais gamle bydel tæt på byens natmarked. Hotellet er en oase af ro midt i byens pulserende energi, og er den perfekte indkvartering til dig, der ønsker at udforske den historiske og charmerende by.

Bodhi Serene har rummelige og velindrettede værelser, der kombinerer thailandsk æstetik med moderne bekvemmeligheder. Hvert værelse er indrettet med sans for detaljer og er udstyret med aircondition, wi-fi, skrivebord, værdiboks, mini køleskab, fladskærms-tv, samt diverse gratis toiletartikler, hårtørrer og badekåber i det tilhørende badeværelse.

Hotellet er udstyret med en række faciliteter for at imødekomme dine behov og ønsker. Du kan blandt andet vælge at snuppe en forfriskende dukkert i den udendørs pool, eller forkæle både krop og sjæl med en dejlig thai-massage.

Har sulten meldt sig efter en dag med masser af oplevelser? Så kan du se frem til en kulinarisk oplevelse i hotellets egen restaurant. Her serveres der autentiske thailandske retter samt internationale favoritter, tilberedt med fokus på friske lokale råvarer.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14