TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideOutrigger Khao Lak Beach Resort

Outrigger Khao Lak Beach Resort

Khao Lak

Foran frodige bjerge og mellem svajende kokospalmer, finder du Outrigger Khao Lak Beach Resort, der ligger direkte ned til Bangsak-stranden med udsigt over Andamanerhavet.

Resortet tilbyder shuttlebusservice ind til det populære marked Bang Niang og Khao Lak Center, som ligger 15-20 minutters kørsel væk. Her finder du lækre streetfood boder, gode restauranter og butikker.

Resortet har i alt 158 rummelige værelser, suiter og villaer, der alle er lyse og moderne indrettet i harmoni med omgivelserne. Samtlige værelser har wi-fi, minibar, gratis mineralvand på flaske, værdiboks, elkedel til te og kaffe, tv, telefon og strygejern og -bræt. På badeværelset finder du gratis toiletartikler, hårtørrer samt badekåbe og slippers. Om morgenen kan du sætte dig ud på din private balkon eller terrasse og nyde en kop kaffe eller te, inden dagen for alvor går i gang.

Efter en lækker morgenmadsbuffet på Mala Kitchen bestående pandekager, vafler, tropiske frugter, oste, friskbagt brød mm. kan du benytte resortets private strand. Her er parasoller og liggestole, hvor du kan dase til lyden af de stille bølger. Er du mere til pool har Outrigger Khao Lak Beach Resort en dejlig infinity-pool med udsigt til stranden. Her er også en mindre pool til de små.

Til frokost og aften kan du besøge resortets anden restaurant, Edgewater Restaurant & Bar, der ligger ned til stranden og serverer autentiske thailandske retter, pizza, saftige bøffer, frisk fisk og skaldyr og lækre salater. Du er velkommen til at følge med i det åbne køkken, mens kokkene svinger gryderne og panderne. Til dessert kan du nyde forskellig slags is fra den populære isbar.

Langs stranden kan du også finde gode lokale fisk- og skaldyrrestauranter, hvis du ikke ønsker at spise på resortet hver dag.

Outrigger Khao Lak Beach Resort tilbyder desuden afslappende massagebehandlinger, fitness, yoga, beach volley, forskellige vandsportsaktiviteter og gratis børneklub.

Pris for ekstra nat:
Deluxe Garden Balcony Pr. person fra:  370 kr.
Pris for værelsesopgradering, pr. nat:
Fra Deluxe Garden Balcony til Deluxe Garden Terrace Pr. person fra:  155 kr.
Fra Deluxe Garden Balcony til Pool Villa Pr. person fra:  1.110 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14