TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
89 93 43 89
Åbent i dag kl 10 - 16 | Se åbningstider
ForsideGorilla tracking

Gorilla tracking


Et af de helt store højdepunkter i Bwindi Impenetrable Forest Nationalpark er en vandretur på udkig efter bjerggorillaer.

Dagen begynder tidligt, og vi anbefaler, du starter dagen med et solidt morgenmåltid, inden du kører til nationalparkens hovedkvarter. Det kræver energi og en rimelig form at få det optimale ud af dagens oplevelser. Man ved ikke på forhånd, hvilken gruppe bjerggorillaer, man kommer til at besøge, så det er ikke til at sige, hvor langt du skal gå for at komme ind til ”din” gruppe. Mens du bliver registreret og instrueret i, hvordan vandreturen foregår, sendes spejdere afsted for at lede efter gorillaerne, så du trods alt ikke skal gå hele skoven tyndt for at finde dem. Spejderne gør, at chancerne for rent faktisk at se en gorillaflok, er rigtig god.

Fra rangernes hovedkvarter vandrer du afsted i selskab med guider gennem tykke ranker af slyngplanter og underskov for at finde gorillaerne. Det stærkt skovklædte landskab er utrolig tæt, men bliver gennemskåret af talrige dyrestier, der letter adgangen. Husk at nyde vandreturen gennem skoven og hold udkig efter andre dyr og fugle.

Når du når frem til ”din” familie, har du en time i selskab med flokken. Du må ikke komme helt tæt på, men det er ikke ualmindeligt, at gorillaerne kommer ret tæt på dig – hvis de gør, er det med at sidde helt stille. De er helt ufarlige, men de kan være både store, stærke og tunge! Det er fantastisk at sidde lige ved siden af de rolige kæmper og observere og fotografere dem, mens man hører dem grynte og brokke sig til hinanden. Det er en helt ekstraordinær følelse at være sammen med disse smukke men truede skabninger.

Når besøget ved gorillaerne er slut vandrer du retur gennem skoven og kører tilbage til lodgen. Resten af dagen er til rådighed til at fordøje oplevelserne og gennemgå kameraet for gode motiver.

Pris:
Pr. person fra:  5.840 kr.
Afrika
Ingun H. Nikolajsen

Ingun er vores Afrika-specialist. Hun rejste til Afrika første gang i 2002 og har mere end 10 års erfaring med at hjælpe andre på deres drømmerejse. 

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14