ForsideSejltur til Cabbage Key og besøg historisk restaurant

Sejltur til Cabbage Key og besøg historisk restaurant


Fra en lille hyggelig marina på Captiva Island, starter dagens sejlads mod den charmerende ø, Cabbage Key. 

Sejlturen er i sig selv en oplevelse, hvor I sejler gennem det smukke øhav i Pine Island Sound, mens kaptajnen deler spændende fortællinger om områdets historie og rige dyreliv. Hold øje med delfiner, der ofte leger i kølvandet, og nyd udsigten over mangrover og små øer. Ombord er der mulighed for at købe drikkevarer og snacks, så I kan læne jer tilbage og nyde turen fuldt ud. 

Efter cirka en times sejlads ankommer I til Cabbage Key – en lille, frodig ø på omkring 100 hektar, hvor tiden synes at stå stille. Øen er kun tilgængelig med båd og har ingen biler, hvilket bidrager til den autentiske “Old Florida”-stemning.

Ved ankomst anbefales det at du melder din entré påøens vartegn – historiske Cabbage Key Inn & Restaurant (også kendt som Dollar Bill Bar), som blev opført i 1930’erne. På denne måde kan du booke bord, hvis du ønsker at nyde en frokost (ikke inkluderet). Restauranten er kendt langt ud over Floridas grænser – Her er stedets vægge og lofter beklædt med dollarsedler underskrevet af berømtheder som Jimmy Buffett, John F. Kennedy Jr., Ernest Hemingway, Katharine Hepburn og Julia Roberts. Det kan også være, at du ser et par af øens berømte havskildpadder, der lever tæt på restauranten.

Efter frokosten er der tid til at udforske øen på egen hånd. Tag en kort vandretur ad den lille natursti, oplev det rige dyreliv, eller gå op i det gamle vandtårn og nyd den fantastiske udsigt over det omkringliggende øhav. Øens frodige natur gør det til et oplagt sted at slappe af og komme helt ned i gear.

Sidst på eftermiddagen går turen tilbage mod Captiva. Læn jer tilbage på båden, mærk solen og havbrisen, og nyd den sidste del af sejlturen – måske igen med delfiner som følgeskab – inden I når tilbage efter en dag fyldt med naturoplevelser, historie og ægte ø-stemning.

 

Husk at medbringe: passende påklædning, solcreme

Varighed: 4-5 timer afhængigt af vindforhold

Turen inkluderer: sejltur t/r mellem Captiva Island og Cabbage Key

Turen inkluderer ikke: frokost på Cabbage Key, drikke og snack på båden, drikkepenge til guiden ombord på båden

Ugentlige afgange: tirsdag, torsdag og lørdag

Værd at bemærke: Medbring gerne egne dollarsedler, hvis du ønsker at hænge dem i restauranten. Der er toilet på båden. Båden har et overdækket område, samt et åbent dæk – der er ikke sædereservation. Du kan parkere din bil lige ved marinaen, hvorfra turen afgår (ca 5 USD) som betales på stedet. Børn under 1 år er gratis, men en reservation er stadig påkrævet. Turen kan blive aflyst med kort varsel 

Pris:
Pr. person fra:  440 kr.
Nordamerika
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14