ForsideSejltur til paradisiske Cayo Costa med strand og muslingeskaller

Sejltur til paradisiske Cayo Costa med strand og muslingeskaller


Tag med på en sejltur til Cayo Costa – en af de mest uberørte øer på Floridas vestkyst, som kun kan nås med båd. Turen starter fra Captiva Island, hvor du går ombord og sejler gennem det rolige farvand, mens kaptajnen fortæller om områdets natur og dyreliv undervejs. Måske du endda spotter en af de mange delfiner, der lever her.

Efter en kort sejltur ankommer du til Cayo Costa State Park, hvor du har god tid til at udforske øen på egen hånd. Her venter brede sandstrande, klart vand og nogle af de bedste muligheder for at finde muslingeskaller i Florida. Du kan bade, gå lange ture langs stranden eller bare finde en rolig plet og nyde stilheden – her er ingen hoteller eller restauranter, kun natur.

Vi anbefaler, at du booker tilkøbsture i forbindelse med bestilling af din rejse.

 

Turen inkluderer: Bådtur tur/retur fra Captiva Island, ophold på Cayo Costa med tid på stranden, båd med faciliteter som toilet

Ikke inkluderet: Entré til State Park (ca. $2 pr. person), Mad og drikke (kan købes ombord eller medbringes selv), udstyr som stole, parasoller og lignende (medbringes selv)

Varighed: ca. 3 timer inklusiv sejllads og tid på Cayo Costa

Husk at medbringe: $2 pr. person til betaling for entré til state park (betales på stedet). Det anbefales at medbringe badetøj, håndklæde, solbeskyttelse og eventuelt lidt at spise og drikke, da øen er helt uden faciliteter

Værd at bemærke:  Når båden lægger til, foregår det direkte ved vandkanten, så du skal være forberedt på at stige af i lavt vand

Pris:
Pr. person fra:  510 kr.
Nordamerika
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14