På denne sceniske tur vil du opleve solnedgangen over det ikoniske landskab i Lower Monument Valley. Fra sædet i en firhjulstrukket bil tager du sammen med en lokal Navajo-guide og øvrige deltagere til afsides områder af dalens enestående natur, mens solens varme aftenstråler fremhæver klippernes røde nuancer.
I løbet af turen vil din guide tage dig med til flere af Monument Valleys mest ikoniske steder, herunder ‘John Ford’s Point’, som gennem tiden har dannet kulisse for en lang række klassiske westernfilm. Herfra fortsætter turen dybere ind i dalen til ‘Big Hogan’, en stor naturlig klippesal, hvor sollyset falder smukt ned gennem den åbne top. Dernæst vil I nå til ‘Sun’s Eye’, hvor du kan kigge op gennem den ovale åbning i klippen og se, hvordan et stort øje markeres af solen. Her finder du også imponerende helleristninger, der fortæller om områdets rige historie. Turen fortsætter videre til ‘Ear of the Wind’, den største stenbue i dalen, før I til sidst når til ‘Totem Pole’ og ‘Yei Bi Cheii Monuments’, en række klippesøjler, der med lidt god fantasi ligner dansende figurer i aftensolen.
Undervejs på turen vil din guide dele spændende fortællinger om naturen, kulturen og Navajo-folkets historie, og der vil være god tid til at tage billeder.
Bemærk: Turen afgår foran The View Hotel. Mød venligst op senest 15 minutter før turens start, så der er tid til indtjekning og ombordstigning. Din guide venter ved loading area foran hotellet, cirka 50 meter vest for hovedindgangen. Afgang sker præcist til det angivne tidspunkt, så kom venligst til tiden. Bemærk, at mødestedet er udenfor hotellet, ikke inde i receptionen.
Husk at medbringe: Vand, kamera, solcreme og behagelig påklædning
Varighed: Ca. 3 timer
Turen inkluderer: Guidet tur i mindre grupper med lokal Navajo-guide, transport i firhjulstrækker
Turen inkluderer ikke: Drikkepenge, mad og drikkevarer.
Værd at bemærke: Du skal selv finde hen til turens startsted (ca. 9 km. fra Gouldings Lodge). Detaljer for mødested og seneste fremmødetidspunkt fremgår på din voucher
| Pr. person fra: 790 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.