ForsideBest Western Plus Canyonlands Inn

Best Western Plus Canyonlands Inn

Moab, Utah

Best Western Plus Canyonlands Inn ligger centralt placeret på hovedgaden i den hyggelige by Moab. Her er du ikke alene tæt på områdets storslåede natur, men du har også nem adgang til byens udvalg af restauranter, caféer og butikker samt små gallerier med lokal kunst. Du har med andre ord det bedste udgangspunkt for optimal udnyttelse af din tid til både at opleve naturen og kulturen i området.

Du når Arches Nationalpark på bare 6 kms kørsel og efter ca. 48 km er du ved Canyonlands Nationalpark. Du kan også gå en tur til Colorado-floden, der skærer sig igennem byen, og som særligt om sommeren danner ramme om populære aktiviteter som guidede kajakture eller rafting. Der findes også flere steder tæt ved hotellet, hvor du kan leje cykler, hvis du ønsker at udforske området på mere aktiv vis.

Når du trænger til en afslappende stund efter en aktiv og oplevelsesrig dag i naturen, kan du give musklerne et hvil i hotellets jacuzzi eller i den udendørs pool (sæsonbestemt).

Hotellets i alt 80 værelser er moderne og rummelige og udstyret med faciliteter som aircondition, gratis Wi-Fi, TV, minikøleskab og eget badeværelse.

Du kan starte dagen med en let morgenmad på hotellet, der er inkluderet i dit ophold.

Hotellet tilbyder gratis parkering på stedet.

Nordamerika
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14