ForsideCanopy by Hilton Memphis Downtown Beale Street

Canopy by Hilton Memphis Downtown Beale Street

Memphis, Tennessee

På Canopy by Hilton Memphis Downtown Beale Street bor du midt i Memphis’ musikalske sjæl. Her får du det perfekte mix af storbyferie og kulturoplevelser, da området er kendt for sin livlige atmosfære med restauranter, musiksteder og neonoplyste barer.

Hotellets værelser er komfortabelt og moderne indrettet med byens ånd i tankerne og med inspiration fra lokale musiktraditioner. Værelserne har aircondition, fladskærms-tv med adgang til bl.a. HBO, gratis Wi-Fi, privat badeværelse, værdiboks, minikøleskab samt Nespresso-kaffemaskine.

The Curfew-restauranten på hotellet serverer lækre sydstatsretter og kreative cocktails i ægte American Tavern-stil. Her kan du bestille klassisk amerikansk morgenmad bestående af bl.a. amerikanske pandekager eller biscuits & gravy. Til frokost er der et væld af sandwiches og snacks at vælge imellem. Om aftenen kan du komme forbi igen til en burger, en pastaret eller en saftig bøf. Her finder du noget for enhver smag.

Du kan desuden benytte dig af hotellets 24-timers åbne fitnesslokale, så du kan holde træningen ved lige under din rejse.

Beliggenheden i Downtown Memphis er en af hotellets helt store styrker. Du får her nem adgang til attraktioner som Memphis Rock ’n’ Soul Museum, Memphis Music Hall of Fame og AutoZone Park Baseball Stadium. Er du fan af The King og Rock and Roll, ligger Elvis’ Graceland kun ca. 15 minutters kørsel herfra. Du kan altså hurtigt dykke ned i byens legendariske musikhistorie.

Canopy by Hilton Memphis Downtown Beale Street er en god base, hvor du kan slappe af i stilfulde omgivelser midt i en af USA’s mest ikoniske musikbyer.

Der tilbydes parkering (valet) på stedet (ca. 42 USD pr. nat).

Nordamerika
Pernille Grøngaard Brammer

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14