Sanibel Island Beach Resort ligger ud til Den Mexicanske Golf. Her bor I i rolige omgivelser med sandstrand og palmer lige uden for døren, samtidig med at butikker og restauranter langs Periwinkle Way ligger en kort køretur væk. Øen er kendt for sin afslappede stemning, sine lange strande og for at være et af de bedste steder i Florida at samle muslingeskaller, der ofte ligger i vandkanten.
Hotellets værelser ligger omgivet af grønne områder og palmer. Indretningen er inspireret af strandlivet med lyse farver og en afslappet stil. I kan vælge værelser med udsigt til hotellets område eller opgradere til værelse med udsigt mod havet. Alle værelser har egen indgang og er indrettet med bl.a. aircondition, fladskærms-TV, køleskab, mikroovn, kaffe- og tefaciliteter, værdiboks, gratis Wi-Fi, samt eget badeværelse.
Poolområdet ligger få skridt fra stranden og er et naturligt samlingspunkt på hotellet, hvor I kan tage en dukkert eller slappe af i en liggestol (der stilles en loungestol gratis til rådighed per gæst). Hotellet tilbyder også cykeludlejning (mod betaling), så I nemt kan udforske øen ad de mange cykelstier, ligesom I kan leje kajakker og paddleboards og opleve kysten fra vandsiden. Der er også tennisbane på hotellet, hvis I vil være aktive mellem strandturene.
Om morgenen kan I købe morgenmad i hotellets restaurant, som senere på dagen også serverer frokost og aftensmad med bl.a. seafood. I kan desuden nyde en drink i hotellets tiki-bar, hvor stemningen er ekstra god ved solnedgang over Den Mexicanske Golf.
Hotellet tilbyder gratis parkering på stedet.
| Fra Standard Room til Gulf View Room | Pr. person fra: 555 kr. |
Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.