Captiva Island, Florida
South Seas Resort

South Seas Resort ligger direkte ud til den hvide sandstrand på Captiva Island på Floridas vestkyst, hvor tempoet er i bund med Den Mexicanske Golf som din nabo. Her kan du starte dagen med lyden af svajende palmer og skvulpende hav, og samtidig med at her er roligt og fredeligt, er der også rig mulighed for at kaste sig over diverse aktiviteter.

Resortet strækker sig over et stort område på 1,3 km² og er inddelt i flere kvarterer med adgang til over 4 km sandstrand. Du har med andre ord god plads, når der skal findes en plads i sandet. Det betyder i praksis, at du nemmest kommer omkring med cykel, golf cart eller resort shuttle.

Her skal du have i mente, at Captiva Island er en lille ø, hvorfor det er ideelt med et resort, hvor du altid kan blive forsynet, hvis ikke du selv har medbragt varer. Her findes både restauranter, poolbarer med snacks og drikke, food trucks med is, samt et minimarked til dig, der selv vil lave en mad i dit køkken.

Resortet råder over villaer i forskellige størrelser, der henvender sig til både mindre og større familier. Alle villaer er indrettet i lyse farver og fælles for dem er, at de er udstyret med et fuldt udstyret køkken med komfur/ovn, køleskab, mikrobølgeovn og køkkenudstyr. Desuden har de et spiseområde, opholdsstue (ofte med sofa/sovesofa), separate soveværelser (afhængigt af villaens størrelse), aircondition, TV og Wi-Fi. Nyd aftenbrisen på din private balkon eller terrasse (flere er en såkaldt screened lanai - altså overdækket).

Der skal betales et resortgebyr direkte på hotellet (ca. 40 USD + tax pr. dag pr. person), der dækker over en lang række faciliteter på stedet så som wi-fi, parkering og resort trolley. Børn på 12 år og derunder bliver ikke opkrævet resortgebyr.

Venligst bemærk, at hotellet er kontantløs.

Pris for opgradering fra Sanibel Island Beach Resort, pr. nat:
1 Soveværelse Standard Villa
Pr. person fra: 495 kr.
1 Soveværelse Bayside Villa
Pr. person fra: 695 kr.
Pernille Grøngaard Brammer
Nordamerika
Kontakt vores rejsespecialist

Pernille har siden hun var ganske ung rejst i store dele af verden, og hun har i dag mere end 30 års erfaring med at hjælpe andre på deres livs rejse.

Indhent tilbud
Din rejse
 
Destination:
 
Rejse:
Alle viste priser er pr. person
Dato:
 
Lufthavn:
 
Kombiner rejsen med:
Ingen kombination
 
Antal voksne:
På afrejsetidspunktet
Antal børn u/12 år:
Udfyld formularen
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.
Dine kontaktinformationer
Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.