TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideHeldagstur til Ba Vi nationalpark og cykeltur i Duong Lam

Heldagstur til Ba Vi nationalpark og cykeltur i Duong Lam


Her venter dig en spændende dag uden for turismens hovedstrøg med enestående smuk natur ved Ba Vi nationalpark og en cykeltur i en af Vietnams ældste landsbyer Duong Lam.

Fra morgenstunden bliver du hentet af guiden på hotellet, hvorfra du starter ud med en ca. 2 timers køretur gennem maleriske landskaber med bjerge, dale og terrasser, hvor der dyrkes forskellige afgrøder.  Idet du nærmer dig Ba Vi nationalparken, mødes du af et smukt syn med Ba Vi-bjerget i baggrunden beklædt med tropisk skov og med 3 toppe varierende fra 1131 meter til 1296 meter. Fremme ved bjerget kan du nyde den friske bjergluft på en gåtur gennem skoven op til templet Thuong. Undervejs forcerer du 1300 trappetrin i alt på både turen op og ned; men det er det hele værd, for du belønnes med en fantastisk udsigt over det smukke landskab og den brusende flod Da.

Efter en dejlig gåtur går turen videre med bil til en af Vietnams ældste landsbyer Duong Lam. Her blev to af Vietnams konger født, Phung Hung (761-802) og Ngo Quyen (896-944). Efter deres død opførte de lokale indbyggere templer til at ære deres minde, og nogle af landsbyens ældste huse er 400 år gamle. Hos en lokal vært i landsbyen nyder du en god frokost og han/hun fortæller om områdets historie og traditioner. Herefter sætter du dig i sadlen og gør klar til en 1½ times let cykeltur gennem den hyggelige landsbys små gader og stræder. Der er rig mulighed for at stoppe op undervejs og udforske de flere hundrede år gamle huse og pagoder, der passeres. Her støder du også på nogle af Vietnams mest imponerende samlinger af buddhastatuer. Efter en oplevelsesrig dag går turen tilbage til Hanoi.

Turens varighed: Ca. 8 timer

Frokost er inkluderet.

Medbring godt fodtøj

Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.

Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.

Pris:
Pr. person fra:  725 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14