I dag venter en historisk udflugt til den tidligere demilitariserede zone, DMZ, som under Vietnam-krigen markerede grænsen mellem Nord- og Sydvietnam. Området rummer nogle af krigens mest markante slagmarker og giver et stærkt indblik i Vietnams dramatiske historie.
Dubliver hentet på hotellet og kører nordpå mod DMZ langs Highway 1. Vejen fører dig gennem et bjergrigt landskab med udsigt over grønne bjergkæder, der ligger lag på lag.
Den demilitariserede zone strækker sig fra grænsen mellem Vietnam og Laos i vest til havet i øst. På trods af navnet var området langt fra fredeligt. Tværtimod blev nogle af krigens hårdeste kampe udkæmpet netop her.
Første stop er citadellet i Quang Tri, som var centrum for et af krigens største slag i 1972 mellem nordvietnamesiske styrker og sydvietnamesiske tropper støttet af USA.
Herefter fortsætter du til Hien Luong-broen, der krydser Ben Hai-floden midt i DMZ. Broen markerede tidligere grænsen mellem Nord- og Sydvietnam og står i dag som et symbol på landets delte fortid.
Ikke langt herfra besøger du de bemærkelsesværdige Vinh Moc-tunneler, hvor en hel landsby levede under jorden i ca. 2,5 år for at søge beskyttelse mod bombardementer. I et lille museum kan du se fotografier og genstande, der giver et indblik i det barske liv under jorden.
Efter en vietnamesisk frokost fortsætter turen til Khe Sanh nær grænsen til Laos, hvor et af Vietnam-krigens mest kendte slag fandt sted i 1968.
Du vender tilbage til Hué sidst på eftermiddagen efter en dag fyldt med stærke, historiske indtryk.
Varighed: ca. 10 timer
Denne tur foregår kun med TourCompass’ egne gæster.
Vi anbefaler, at du booker turen i forbindelse med bestilling af rejsen.
| Pr. person fra: 1.065 kr. |
Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.