Mekong Riverside Boutique Resort & Spa ligger helt ned til Mekong-floden i Cai Be. Resortet består af 25 bungalows med i alt 50 værelser, omgivet af frugtplantager og grønne haver. Her får du en fredfyldt base midt i Mekong-deltaets livlige hverdag med flydende markeder og små landsbyer.
Du bor som standard i en Garden View Bungalow, hvor værelset er enkelt indrettet med alt, hvad du behøver under opholdet. Her er enten dobbeltseng eller to enkeltsenge med myggenet, og værelset er udstyret med aircondition, minibar, Wi-Fi, værdiboks samt badeværelse med bruser og toiletartikler. Fra den private terrasse har du udsigt til de grønne omgivelser, så naturen altid føles tæt på.
Resortets pool ligger med udsigt over floden, og her finder du både liggestole og parasoller. I Oasis Spa kan du nyde afslappende behandlinger, omgivet af lotusdamme og frugttræer.
Hotellets restaurant, Mekong Medley Restaurant, serverer dagligt morgenmad, frokost og aftensmad som buffet og tilbyder også á la carte-menuer med både klassiske Mekong-retter og internationale favoritter. Som noget særligt har resortet sit eget European Bakery & Dessert Corner, hvor der dagligt bages frisk brød, franske tærter og lækre desserter.
Dagen kan rundes af med en drink i baren, mens solen går ned over Mekong.
| Fra Garden View Room til Lake View Room | Pr. person fra: 130 kr. |
| Fra Garden View Room til River View Room | Pr. person fra: 175 kr. |
Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.