ForsidePalago Boutique Hotel

Palago Boutique Hotel

Hanoi

Palago Boutique Hotel ligger i hjertet af Hanois gamle bydel. Her bor du på en af kvarterets hovedgader med nem adgang til de små sidegader, hvor hverdagslivet i Old Quarter udfolder sig mellem butikker, gadekøkkener og caféer. Hoan Kiem-søen ligger blot en kort gåtur fra hotellet, og flere af byens seværdigheder, markeder og templer findes inden for gåafstand. Beliggenheden gør hotellet til et oplagt udgangspunkt for at udforske Hanoi til fods.

Du overnatter som udgangspunkt i et værelse på ca. 28 m² indrettet i en moderne stil med lyse vægge, varme trætoner og en markant gul væg bag sengene. Store vinduer lukker dagslyset ind og giver udsigt mod byen eller hotellets indre gård. Værelset er indrettet med to enten dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og en lille siddeplads samt faciliteter som aircondition, wi-fi, fladskærms-TV, minibar og elkedel. Badeværelset er lyst og moderne og har badekar eller bruser, hårtørrer, badekåber, slippers og toiletartikler.

Om morgenen kan du starte dagen med hotellets morgenmadsbuffet, hvor lokale smage møder internationale klassikere. Her kan du blandt andet vælge mellem friskbagt brød, sæsonens frugt, æg tilberedt efter ønske, vietnamesiske specialiteter og en kop friskbrygget kaffe, inden dagens oplevelser i Hanoi begynder. Senere på dagen kan du lægge vejen forbi Pal Bar & Restaurant, hvor der serveres både vietnamesiske retter og internationale favoritter i afslappede omgivelser. Her kan du slå dig ned til et måltid eller nyde en drink.

Efter en dag med oplevelser kan du slappe af i hotellets spaafdeling. Her arbejder erfarne behandlere med naturlige produkter i rolige omgivelser, hvor fokus er på at give kroppen en pause. Du kan blandt andet vælge mellem forskellige former for massage, ansigtsbehandlinger, kropsbehandlinger og sauna.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14