ForsideSwan Cruise

Swan Cruise

Bai Tu Long Bay

Swan Cruises sejler dig ud mellem kalkstensklipper og skjulte bugter i den mindre besøgte bugt Bai Tu Long, der ligger i forlængelse af Ha Long-bugten.

Skibet har 18 kahytter, og du bor som udgangspunkt i kategorien ”deluxe”, der byder på store vinduer direkte ud mod vandet. Her kan du vågne til blide bølgeskvulp og morgenlys over bugten. Kahytterne er indrettet i varme træmaterialer med bløde gardiner, mørke træmøbler og klassiske detaljer i vietnamesisk stil. Her er dobbeltseng eller to enkelt senge med mulighed for en ekstra opredning til et barn under 12 år. Her er også aircondition, minibar, elkedel til te og kaffe samt eget badeværelse med bruser og toiletartikler. Værelserne er enkle og intime, men med alt det, du har brug for – og udsigten gør det svært at ønske sig mere.

Ombord er der både solterrasse og restaurant, hvor der serveres friskfanget seafood og vietnamesiske klassikere, mens skibet glider gennem det betagende landskab. Om dagen lægger båden til ved øde øer og små fiskerlandsbyer. Du kan tage med på udflugter i kajak, besøge grotter eller hoppe direkte i vandet fra skibets agterende. Om aftenen er der ro, stilhed og stjernehimmel, og måske en kold drink på dækket.

Swan Cruise byder på komfort, god mad og autentisk stemning lige der, hvor bugten viser sig fra sin smukkeste side.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14